Hvad er det?
Stadig ingen præmie – kun æren.
Og dét er hvad det var! En gæsling!
Filed under naturligvis | Comments (8)Noget smukt at kigge på
Jeg har vinterbeskåret min blåregn, og den får en tur mere til foråret. Jeg er spændt på, om der stadig kommer flotte blomster i den til næste sommer. Indtil da kan jeg nyde billedet her… Det kan I andre også.
Filed under haven | Comment (0)Hvem sagde det?
“Ikke alt der kan tælles, tæller, og ikke alt der tæller, kan tælles.”
Tja, man kunne jo nok bruge lidt tid på at reflektere over ovenstående…
Filed under citater | Comments (3)Lørdagscitat
“Jeg har været bekymret for mange ting i mit liv, men de fleste af dem er aldrig sket.”
Det var Mark Twain, som tænkte disse tanker…
Filed under citater | Comments (4)Byttefangst
Billedet, som pryder “hovedet” på min blog, er skudt af Zenia. Jeg nåede aldrig at tage den i luften. Først da falken landede og skulle have sit bytte, kunne jeg komme på banen. Nydelig fugl. Jeg har altid været fascineret af fugle, især rovfugle. De har en målrettet adfærd, som man kun kan beundre – der er ikke så mange kompromisser, når byttet skal nedlægges.
Lige udenfor min vinduer har jeg i løbet af foråret og sommeren nydt synet af den røde glente. Den har ynglet i området omkring Langå Egeskov, og har brugt området heroppe ved Væthvej til at jage bytte. Desværre lykkedes det mig ikke at fotografere den… Heller ikke den!
Filed under dyreverdenen | Comment (0)Findusmis
Jeg kan egentlig ikke li’ katte. De er ikke trofaste som en hund, de lystrer kun sig selv og de bider eller kradser i alt muligt (især hvis man driller dem).
Sådan er det ikke med Findus. Han er en tilløbende hankat, som har udset sig min arbejdsplads, Vellev Børnehus, som sit territorium. Findus kommer løbende når jeg kalder, og han er på “arbejde” hver dag, sådan cirka. Han kan også gå pænt på plads ved siden af mig – helt ind til fodersækken. Jeg begyndte at fodre ham, fordi han så lidt sølle ud – han er sin egen herre, bor ikke hos en familie – så han skulle forkæles lidt. Børnene elsker ham, og han er for det meste utrolig langmodig når man tænker på, hvor meget de aer på ham.
På billedet ligger Findus og sover ca. et par meter fra fliserne, hvor børnene larmer rundt på cykler. Tænker nogen gange på den dag hvor Findus ikke er mere – tror jeg kommer til at savne ham.
Hundekold morgen
Lørdag morgen er virkelig min egen, så jeg gør meget ud af at prioritere dagen. Ex.vis denne morgen. Starter med at gå ud i haven sammen med hundene og kan konstatere at det er hundekoldt – hvilket ikke har nogen særlig effekt på hundene. De snuser bare rundt efter alle nattens besøgende i min have. Det kan være ræven, kattene, måske en enkelt rotte eller et utal af mus. Fasanerne stoltserer også rundt, men ikke om natten.
Det eneste jeg fik ud af min “morgenrunde” var ovenstående billede. Det røg lige ind på min harddisk og nu også på min blog. Sådan så min tidlige morgen ud.
Prioriteringen blev således: Først Battlestar Galatica, så Battlestar Galactica og så Battlestar Galactica. Derefter en pause og så Battlestar Galactica. Så kommer rengøringen. Kan I se billedet? Jeg nyder min lørdag morgen!
Filed under alt har en begyndelse | Comments (2)Den Sorte Strand
Sidste år var jeg på Færøerne. Det var i juli måned, og hjemme i DK gik folk rundt og stønnede over varmen. Jeg var sammen med Zenia på travetur igennem Saksundal, fordi jeg havde besluttet, at jeg ville ud og se på den sorte strand og Atlanterhavet. Det nåede jeg nemlig ikke sidst vi var der. Så vi gik deroppe og stønnede, ikke over varmen, men over anstrengelserne.
Som billedet fortæller: Jeg nåede den sorte strand (Zenia havde et andet projekt på ruten derud), og jeg kunne se, høre og dufte Atlanterhavet.
I år har jeg fået en ny terassedør. Den kostede det samme som turen til Færøerne. Måske næste år, Færøerne og mig.
Filed under ferie, færøerne | Comments (2)Glamish Castle
Den smukkeste rose jeg kender. Og så findes der et slot, som hedder det samme. Og slottet har sit eget monster, tænk sig.
Filed under haven | Comments (9)







